Afhent en solsikkesnor gratis i Copenhagen Designer Outlet
Ikke alle handicap kan ses. Nogle er usynlige.
I Copenhagen Designer Outlet og City2 ønsker vi at give alle vores kunder en positiv og behagelig shopping oplevelse.
Derfor udleverer vi solsikkesnoren gratis til personer, som har et usynligt handicap, og derfor kan ønske ekstra hjælp, tid og tålmodighed fra vores medarbejdere, butiksansatte og de andre kunder.
Hvor kan jeg få udleveret solsikkesnoren?
Vi uddeler gratis Solsikkesnoren til alle med usynlige handicap, som fx ADHD, autisme, angst, PTSD, hjerneskade, Parkinson, epilepsi, kroniske smerter, alzheimers mv.
Du kan afhente din Solsikkesnor i Skoringen eller i Føtex-kiosken i vores nabocenter City2. Vi udleverer den uden spørgsmål.
Når du er i Copenhagen Designer Outlet kan du gå direkte ind i City2, via åbningen ved Brdr. Simonsen Menswear.
Vi ønsker at give en bedre shopping oplevelse for personer med usynlige handicap
For personer med et usynligt handicap, kan det være mentalt hårdt og drænende at besøge et shoppingcenter, med potentielt mange mennesker, lys og lyde i nye omgivelser.
Og det kan være endnu sværere, hvis man ikke møder den ønskede forståelse og rummelighed fra sine medmennesker under besøget.
Solsikkesnoren kan være med til at skabe opmærksomhed om de usynlige handicap, og derved mere forståelse og hjælp fra medarbejdere og de andre besøgende i centret.
Derfor har Copenhagen Designer Outlet valgt at deltage i Solsikkeprogrammet!
Træning og information af butiksansatte og medarbejdere i centret
Udover at tilbyde Solsikkeprogrammets træningsvideoer til butiksansatte og medarbejdere i centret, laver Copenhagen Designer Outlet også en informationskampagne, som skal give ansatte kendskab til og opmærksomhed på personer med usynlige handicap og de udfordringer, der kan følge med.
Vi ønsker og håber på, at den der bærer solsikkesnoren, får en god shoppingoplevelse og møder forståelse fra de mennesker de møder på sin vej.
Find mere viden om Solsikken her
Du kan finde mere information om Solsikkeprogrammet på hdsunflower.com eller følge Solsikkeprogrammet på Facebook, Instagram eller LinkedIn (@solsikkeprogrammet), hvis du ønsker mere viden om usynlige handicap og Solsikkesnoren.